Om livet i bigården

4. april.

Nu er det tid til at gøre rammerne til bistaderne klar til den kommende sæson. Ståltrådene i rammene skal stammes op, og jeg skal lodde nye voksplader på. Ståltrådene kobles til et loddeapparat, og i løbet af få sekunder er vokspladen loddet fast. I denne proces frigives den lifligste duft af voks. Det er den bedste del af forberedelsesarbejdet.

18. april.

Endelig kom dagen med 12 graders varme, sol og svag vind. Et ideelt vejr til at åbne for bifamilien og kigge efter yngel og eventuelle sygdomstegn. Denne bifamilie fylder allerede alle 10 tavler med yngel på 6 tavler. Dvs. æg, larver og forseglede pupper. Og selvfølgelig dronningen.

Ingen tegn på sygdom. Den er godkendt.

18. april.

Se dronningen midt på billedet. Hun har et blåt mærke på nakken. Det viser, at dronningen er født i 2020. Hvert år har sin dronningefarve. På billedet ses forseglet yngel og åbne celler med en larve i. Skråt op til højre for dronningen ses en arbejderbi med store gule pollenklumper på benene. Det kaldes pollenbukser.

2. maj. 

Når mælkebøtterne blomstrer, er det tid til at udvide bifamilien med en ekstra kasse, siger et gammelt biavlermundheld. Det kom også til at passe i år. Det er en af biavlerens opgaver at sørge for, at dronningen altid har plads til at lægge sine æg.